Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Cisco markedsrapport
November 2018
Hver dag får internettet
770.000 nye brugere
I 2022 vil 60 procent af verdens befolkning være på internettet, hvilket betyder at der hver dag kommer 770.000 nye brugere. Stigningen skyldes blandt andet øget videoforbrug, samt en vækst i virtual reality og augmented reality.

Disruption, kunstig intelligens, video, sociale medier og robotter er bare nogle af de digitale trends, som vi dagligt læser om. Digitaliseringen stormer i den grad frem, men hvad betyder den digitale udvikling egentlig for internettet?

Dét undersøger Cisco i en rapport, der analyserer den globale internettrafik frem til 2022. Her forudsiges det, at nettet vil vokse markant, fordi det skal servicere 10 milliarder nye enheder og 1,4 milliarder mennesker. Det svarer til 770.000 nye internetbrugere hver eneste dag.

– Vi forventer, at den månedlige internettrafik vil stige til 396 exabytes i 2022, hvilket er mere end en tredobling fra 2017, siger Cisco Danmarks teknisk direktør Henrik Stær. – Det er et enormt stort tal, som det kan være svært at forholde sig til. Men det svarer til, at 796 millioner mennesker streamer samtlige 67 afsnit af Game of Thrones.

Blandt de mange nye internetbrugere er der dog ikke mange danskere. For mens den samlede andel af verdens befolkning, der kommer online, vokser fra 45% til 60% i 2022, stiger væksten for befolkningen i Danmark, Island, Irland og Benelux blot fra 85% til 89%.

Danmarks digitale kultur

Ifølge Henrik Stær er det vigtigt, at danske politikere og virksomhedsledere fortsætter med at investere og arbejde med nye digitale teknologier, og ikke mindst sikre at de digitale kompetencer styrkes for både borgere, forbrugere og medarbejdere.

– I et digitalt set modent land som Danmark er udfordringen ikke at komme online, men at sikre at alle, både borgere, forbrugere og medarbejdere, har den nødvendige digitale dannelse og viden om f.eks. dataetik og sikkerhed På den måde bliver vi er rustet til en endnu mere digital fremtid....

Internettet i 2022

I Ciscos VNI-rapport kan man se hvilken indflydelse brugere, enheder og digitale trends har på den globale internettrafik i perioden 2017-2022. Her er nogle af rapportens mest bemærkelsesværdige forudsigelser:

1. I 2022 vil der på verdensplan være 4,8 milliarder internetbrugere, hvilket svarer til 60 procent af jordens befolkning. I 2017 var tallet 45 procent.

2. Det er især video som vil øge datamængden. Ifølge rapporten vil hele 82% af den samlede internettrafik i 2022 stamme fra video.

3. Den månedlige trafik fra VR og AR vil blive 12-doblet og vokse fra 0,33 exabytes i 2017 til 4,02 exabytes i 2022.

4. Ifølge rapporten vil der være 28,5 mia internetforbundne enheder og forbindelser i 2022. Det svarer til 3,6 enheder per person.

5. Cisco forventer, at internettrafikken i dagens travleste time i 2022 vil være seks gange så stor som i 2017.

6. Internettrafik fra gaming forventes nidoblet fra 2017 til 2022, hvor det vil udgøre fire procent af den globale internettrafik.

Gå tilbage


Cisco forudsiger, at der i 2022 vil være 4,8 milliarder internetbrugere, hvilket svarer til 60 procent af jordens befolkning. I 2017 var tallet 45 procent.
Klik for større billede

Internettrafik fra gaming forventes nidoblet fra 2017 til 2022.
Klik for større billede

Fakta om Cisco

Cisco har arbejdet med internet siden 1984. Virksomhedens medarbejdere, produkter og partnere arbejder for, at internetbrugerne fortsat kan få sikre forbindelser, og at samfundet vil være klar til at udnytte morgendagens digitale muligheder.

Yderligere information på thenetwork.cisco.com.


> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php