Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Mobildækning
august 2019
Telia sender karavane
med mobilmaster
til årets Smukfest
Når mere end 70.000 mennesker i denne uge indtager skoven og markerne omkring Skanderborg, medfører det et enormt kapacitetsbehov i mobilnetværket. Derfor har Telia sendt hele seks ekstra mobilmaster afsted til årets Smukfest.

En del af det at være på musikfestival anno 2019 handler om at kunne dele sine oplevelser digitalt. Vi forventer at kunne sende billeder og videoer næsten øjeblikkeligt og on-the-go, også selvom vi befinder os på et tætbefolket campingområde eller foran en scene i en skov, tæt omkranset af store bøgetræer og måske 30.000 andre musikfans, der også sender lyd og billeder til omverdenen.

Disse behov stiller store krav til mobilnetværket i området omkring Skanderborg, der til daglig er dimensioneret til en noget mindre datatrafik. Og det er udfordring et teleselskab som Telia nødvendigvis må tage meget seriøst, for festivalgæsterne repræsenterer jo tusindvis af kunder og kundeemner.

Tredobling af kapaciteten

Telias tre permanente mobilmaster i festivalområdet er op til årets Smukfest blevet opgraderet til makasimal kapacitet for at imødekomme det store rykind af festivalgæster, medarbejdere og kunstnere. Dette er dog ikke i sig selv tilstrækkeligt.

I ugerne op til Smukfest har Telia derfor sendt en decideret karavane med hele seks ekstra mobilmaster i hver sin højteknologiske container til Skanderborg. Derved suppleres mobildækningen på såvel campingområdet som på selve festivalpladsen. Især sidstnævnte er en udfordring:

– Den smukke bøgeskov er på mange måder det, der gør Smukfest unik og har givet festivalen sit navn, siger Telias teknologidirektør Henrik Kofod. – Men for os som netværksoperatør er skoven med dens store trækroner en udfordring. De blokerer nemlig for signalet, og det er også svært at sikre en jævn dækning på grund af det kuperede terræn. Derfor er vores opgradering med ekstra master på Smukfest den mest omfattende i hele årets eventkalender – større end både Roskilde Festival og Folkemødet på Bornholm.

Geo-mapping

Telias indsats for at give festivalpublikummet på Smukfest den optimale mobiloplevelse omfatter også den gratis app, Telia Locator, der er udviklet specielt til netop Smukfest.

Telia Locator har en indbygget geo-mapping funktion, der er tilpasset festivalens særlige udformning og infrastruktur, så man kan finde sine venner eller blive fundet af dem. Og ønsker man at være inkognito for en stund, så kan man nemt slå funktionen fra og blive "usynlig". Telia Locator giver også et overblik over, hvor scenerne er, og når man klikker på en af dem, så kan man se alle de billeder og film, som andre festivalgæster har delt fra lige præcis den lokation.

Service og forkælelse

Telia er sponsor for Smukfest på sjette år, og ud over ekstra mobilmaster og den særlige Locator-app så servicerer mobilselskabet også festivalgæsterne med et lounge-område til hygge, underholdning og afslapning, samt gratis mobilhoteller hvor man kan få opladet sin mobil eller power-pack.

Gå tilbage


Teleselskabet Telia er partner på Smukfest og tilbyder i den forbindelse mobilhoteller, opladning, mobilopladere, loungeområde og overraskelseskoncerter. Og så har selskabet styrket mobbildækningen med seks midlertidige antennemaster.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+