Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Telebrancens klimaaftryk
januar 2020
Mobiltelefonerne
reducerer CO2-udslippet
En rapport fra mobiloperatørernes organisation GSMA konkluderer, at teleindustrien har potentiale til at drive en reduktion af CO2-udslip, der svarer til ti gange branchens eget CO2-aftryk. Reduktionen i udledningen sker igennem teknologi aktiveret af branchens mobilnetværk.

– Rapporten bekræfter, at telebranchen vil kunne reducere CO2-udledningen via dens kerneforretning og den dermed kan spille en aktiv rolle i løsningen af klimaudfordringerne, siger Sofie Wedel Heilskov fra Telia Danmark. – Den grundlæggende konklusion er nemlig, at mobile-/netværksteknologier er med til at nedbringe den globale CO2-udledning ved at understøtte og muliggøre aktiviteter som:

  • Reduceret rejseaktivitet
  • Øget brug af offentlig transport
  • Fjernstyring af varme i hjemmet
  • Onlinehandel

    Det modsatte synspunkt

    Man kan naturligvis også mene, at tele- og IT-branchen selv har et så stort energiforbrug til bl.a. datakommunikation og datacentre – f.eks. til lagring i "skyen" – at det i sig selv er et klimamæssigt problem. Og under alle omstændigheder så mener forskere på Aalborg Universitet, at brugen af IT er en af nutidens helt store strømslugere. Derfor arbejder de på metoder til at måle konkret strømforbrug og dernæst udvikle et energimærke, så vi i fremtiden kan få mere bæredygtig software og softwareinstallationer

    IT sluger nemlig i dag omkring ti procent af verdens samlede elektricitetsforbrug. Og skal man tro på engelske The Times, så koster det lige så megen energi at se en film på Netflix, som det koster at koge vand til 60 kopper te. Spørger man Google, så forbruger én googlesøgning den samme mængde energi, som en 60W-pære, der står tændt i 17 sekunder.

    – Tendensen er tydelig. IT brænder mere og mere energi af, for vi bruger mere og mere, og det bliver mere og mere avanceret. Derfor skal vi i fremtiden være meget mere bevidste om det energiforbrug, som software er med til at generere, forklarer AAU-professor MSO Bent Thomsen.

    Software i sig selv bruger naturligvis ikke energi, men det gør den hardware, softwaren kører på. Hardwaren drives af software, så i den sidste ende er der en sammenhæng mellem software og energiforbrug, og derfor giver det ifølge Bent Thomsen mening at tale om et energimærke til software.

    Mobiltelefonen

    – AAU har jo ret i, at IT bruger strøm og dermed udleder CO2 – og mere IT og større dataforbrug forstærker naturligvis denne tendens, siger man hos Telia Danmark. – Én af GSMA-rapportens konklusioner er netop, at anvendelsen af mobilteknologi (der selvsagt bruger strøm/udleder CO2) har potentiale til at nedbringe CO2-udledningen på en række andre områder – der overstiger branchens eget forbrug/udledning med faktor 10...

    Gå tilbage


  • – Forskerne på Aalborg Universitet har ret i, at IT bruger strøm og dermed udleder CO2 – og mere IT og større dataforbrug forstærker naturligvis denne tendens, siger Sofie Wedel Heilskov fra Telia Danmark. – Men anvendelsen af mobilteknologi har potentiale til at nedbringe CO2-udledningen på en række andre områder – områder der overstiger branchens eget forbrug/udledning med faktor 10...
    Klik for større billede

    > Webmaster

    > Support
    > Privacy
    > Cookies
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
    Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+