Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

EISA-succesen startede i 1982
september 2020
Dengang havde
fotobladene det svært...
Årets EISA-priser er blevet offentliggjort, og dermed fortsætter fagjournalisternes ihærdige indsats for at finde og prisbelønne AV-verdenens bedste forbrugerprodukter indenfor bl.a. foto, video, audio og home theater.


Finn Nesgaard

Det var sommeren 1985. Efter en grundig procedure var jeg som redaktør for bladet FOTO/film & video blevet optaget i den europæiske priskomité, som siden 1982 havde prisbelønnet årets bedste spejlreflekskamera med et fornemt holografisk 3D-trofæ.

De første blade og dermed redaktører i priskomiteen kom fra England, Holland, Tyskland, Italien og Frankrig. De næste lande var Schweiz og Sverige. Og nu skulle også Danmark og Finland være med i samarbejdet. Baggrunden for det hele var, at markedet for spejlreflekskameraer var nedadgående, fordi fotoamatørerne efterhånden havde fået anskaffet det udstyr de havde brug for. Det reducerede bladenes annonceindtægter. Og bladsalget blev også mindre, fordi den nye markedstrend var fuldautomatiske kompaktkameraer (man køber jo heller ikke et tandlægeblad, fordi man børster tænder!).

Var jeg kvalificeret til opgaven?

Det var naturligvis med en vis nervøsitet, at jeg steg på flyet til Stockholm, hvor jurymødet skulle foregå. Jo, for kunne jeg lille mand fra lille Danmark måle mig med kollegerne fra de meget større udenlandske blade?

Min frygt var dog helt overflødig – af to grunde:

For det første blev jeg modtaget med en hjertevarme grænsende til begejstring af fagkollegerne. Det var en uforglemmelig oplevelse.

For det andet var der det år kun ét kamera at vælge imellem! Det skyldtes at Minolta havde lanceret verdens første velfungerende – og derfor succesrige – spejlreflekskamera med autofokus. Det tog derfor ikke mange sekunder at skabe enighed om, at Minolta 7000 skulle udnævnes til årets kamera på eftersommerens fotomesse i Paris.

Ingen turisttur i Stockholm

Næste dag var der planlagt en turisttur i Stockholm for jurymedlemmerne, og jeg ville bestemt gerne have været med – både for at være sammen med kollegerne og for at opleve byen. Men få dage efter skulle jeg til Madagaskar med en fotograf og en lydmand for at lave en film om en dansk missionærfamilie for DR. Jeg fik derfor ombooket min flybillet, så jeg kunne tage hjem tidligt næste morgen.

Men medlemskabet af priskomiteen og min indsats for det senere EISA kom til at vare de næste 30 år...

Det skete i Danmark

Det var dog først i det Herrens år 1992, at jeg selv blev vært for et jurymøde. Men det var til gengæld også en helt særlig oplevelse.

1992 var nemlig året hvor Danmark på overraskende vis vandt europamesterskabet i herrefodbold, og priskomiteens formand, hollænderen Dirk van der Spek, var helt vild med fodbold. Han sørgede derfor for, at jeg som vært blev udstyret med en klaphat, og vi kom til at se finalekampen mod Tyskland på et fjernsyn i et lille værtshus, som gav en gratis omgang når Danmark scorede.

Da den danske sejr var i hus kunne jeg af lige det bare begejstring ikke lade være med at sætte klaphatten på min tyske kollegas hoved, for det var jo hans land vi besejrede. Men som han sagde: "Finn, hverken du eller jeg går op i fodbold, så lad være med det pjat!". Og han havde jo ret! Skamfuld lagde jeg derfor klaphatten til side.

Og så det allervigtigste: Jurymødet i 1992 var det første, hvor der ikke bare var en fotojury, men også juryer for audio/home teater og video. Det betød en voldsom udvidelse af juryarbejdet.

Måske burde jeg også nævne, at juryarbejdet i 1992 foregik på et konferencecenter i Hillerød, og at jurymedlemmerne for første og vist nok også eneste gang gav en EISA Award for den gode mad.

Og så alt det efterfølgende

Udvidelsen fra en til tre juryer blev starten på en voldsom ekspansion.

For det første var der så mange flere fabrikker, som inviterede os til internationale pressemøder rundt omkring i og udenfor Europa, at det simpelthen blev for meget rent tidsmæssigt. Løsningen blev at invitere fabrikkerne til at komme og præsentere deres nyheder i forbindelse med et EISA Convention i Geneve, for så kunne det meste klares på en lille uge – plus naturligvis produkttests hjemme på redaktionerne.

Seneste nyt er, at EISA navnet har fået en korrigeret betydning. Oprindeligt stod det for "European Imaging and Sound Association". Men nu står det for "Expert Imaging and Sound Association", hvilket skyldes, at EISA-juryen nu repræsenterer verdens største samling af tech-eksperter fra 55 specialmagasiner fordelt på 29 lande – inklusive Australien, Canada, Hongkong, Indien, Japan og USA.

Denne verdensomspændende struktur har naturligvis ikke gjort juryarbejdet lettere, for man bruger eksempelvis ikke nødvendigvis de samme TV-apparater i Asien, Europa og USA. Og dette års corona-pandemi har bestemt også skabt problemer...

Situationen i Danmark

Her i Danmark er der naturligvis også sket en del efter "systemskiftet" i 1992. Flere forskellige audio-blade har været med. Bladet AVM AudoVisuelle Medier med mig som redaktør var i videojuryen frem til så vidt jeg husker 2013 – til trods for at bladets målgruppe ikke var forbrugermarkedet, men den professionelle AV-branche. Desuden var jeg EISAs faste fotograf frem til 2016.

I dag repræsenteres Danmark i EISA af bladet AOD/Alt Om Data og dets fagredaktør Knud Søndergaard.

Gå tilbage


Den allerførste fotopris blev givet til Minolta i 1982 for spejlreflekskameraet X700. Juryen bestod af redaktørerne fra fem europæiske fotoblade. Og selve prisen var et eksklusivt tredimensionelt hologram af det vindende produkt.
Klik for større billede

Finn Nesgaard, som stå helt til venstre, blev i 1985 den første dansker i juryen. Han blev desuden EISAs faste fotograf frem til 2016. Derfor optræder han ikke på så mange af EISAs officielle billeder.
Klik for større billede

I 2015 foregik EISAs jurymøde i Firenze - og antallet af jurymedlemmer var vokset til næsten 50. Men det kollegiale og faglige fællesskab var stadig lige så godt, som da Finn Nesgaard kom med 30 år tidligere, i 1985.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+