Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Copenhagen TV Festival 2020
Oktober 2020
Skandinaviens største
tv-festival bliver digital
Copenhagen TV Festival hviler på to vigtige værdier: Faglighed og fællesskab, og disse værdier ønskes bevaret ved den nye digitale udgave. I år foregår festivalen den 23.-24. november.

På festivaldagene vil der være et flow bestående af sessions med nye hovednavne plus populære gengangere. Programmet lægger op til, at man ser det sammen med sine nærmeste kollegaer – enten fysisk eller virtuelt – så inspirationen kan sætte gang i faglig debat og sparring.

Resten af programmet kan streames on demand, præcis når det passer ind i ens eget program. Og som noget helt nyt vil der være podcasts, som for nogle er nemmere at få lyttet til i en travl hverdag. Der bliver i alt ca. 25 sessions.

Vigtig for den danske tv-branche

– Copenhagen TV Festival er fuldstændig central for den danske produktionsbranche, for det er nødvendigt med et forum, hvor vi kan dele erfaringer, hente inspiration og zoome ud fra dagligdagens hamsterhjul, siger Fredrik Hillerbrand, CEO i Warner Bros. Denmark, medlem af festivalens executive udvalg samt bestyrelsesformand for Producentforeningen.

– At vi kan gennemføre festivalen på trods af de udfordringer, der har været i "pandemiens år", er helt afgørende. Jeg glæder mig til at opleve, hvordan vi kan afvikle festivalen på en helt ny måde, og forhåbentlig nå ud til endnu flere i den danske TV-branche...

Internationalt udsyn

Festivalen har altid givet et internationalt udsyn.

Tidligere festivalspeakere er eksempelvis folkene bag succeser som "Chernobyl", "Babylon Berlin", "Better Things","The Handmaid's Tale", "Leaving Neverland", "Making A Murderer", "The Jinx" og "The Daily Show".

Siden år 2000 har Copenhagen TV Festival været et efteruddannelses-initiativ og en non-profit begivenhed, som Producentforeningen arrangerer. DR, TV2, Nordic Entertainment Group, Discovery Networks Danmark og Xee er festivalens hovedsponsorer og primære samarbejdspartnere.

Yderligere information på copenhagentvfestival.dk.

Gå tilbage


I år vil det være muligt at købe digital adgang til alle medarbejdere i et produktionsselskab eller tv-station/streamingtjeneste. Formålet er, at så mange som muligt i branchen skal få adgang til den inspiration og viden, som festivalprogrammet tilbyder.
Klik for større billede

Prisen for én brugeradgang er sænket til det halve af, hvad en standardbillet normalt koster. Men der er endnu mere at spare pr. adgang, hvis man tilmelder et helt produktionsselskab eller tv-station.
Klik for større billede

Producentforeningen arrangerer – med DR, TV2, Nordic Entertainment Group, Discovery Networks Danmark og Xee som festivalens hovedsponsorer og primære samarbejdspartnere.
Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+