Untitled Page
Om mennesker, medier,
kreativitet og teknik i AV-branchen
Forside Artikler Web-TV Nyhedsbrev Kontakt Annoncer/Ads
Gå tilbage

Bestsellerlisten
Fredag den 16. november 2018
Danskerne
savner Kim Larsen
På de danske musiktjenester streames Kim Larsens numre mere end nogensinde. Og nu er den nye mindebog "This is my life – til minde om hele Danmarks spillemand" nået op på en førsteplads på bestsellerlisten over de mest solgte biografier i landet.

"This is my life" er en hyldest til Kim Larsen. Bogen indeholder ud over sine tekster 250 fotos fra Kim Larsens liv som musiker og privatmenneske. De er taget af mere end 100 af landets bedste fotografer – udvalgt blandt mere end 7.000 billeder.

– De mange positive tilbagemeldinger fra læserne viser, at det er en lige så rørende oplevelse at læse bogen og drage med på billed-rejsen med folkets sanger, som det var at lave den, siger Bo Østlund, den ene af bogens to forfattere. Den anden er Henriette Wittrup.

Bo Østlund – som senest stod bag de to anmelderroste bestsellere "Modne Mænd" og "Modne Kvinder" – er i øvrigt også højaktuel med den store samtalebog "Jeg var engang", hvor han taler med 12 kendte danskere om de engle og dæmoner, de fik med i voksenlivet fra deres barndom. Blandt de medvirkende i "Jeg var engang" er Michael Falch, Peter Lund Madsen, Marianne Jelved, Flemming Østergaard og Lisbeth Knudsen.

"This is my life" er udgivet af Forlaget Heatherhill.


Gå tilbage

Bogen om Kim Larsen indeholder 250 fotos taget af mere end 100 af landets bedste fotografer. Klik for større billede

'This is my life' toppede allerede bestsellerlisten i uge 45 – kun en uge efter at den kom i handelen. Bogen er udgivet af Forlaget Heatherhill. Klik for større billede

> Webmaster

> Support
> Privacy
> Cookies
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+
Rode Video Mikrofon og VideoMic Pro+

sojle.php